Skal hobbies og interesser skrives på CV’et?

I nogle situationer kan afsnittet om hobbies og interesser være en vigtig del af dit CV. Selv om mange kandidater oplyser hobbies og interesser på deres CV, hersker der nogen misforståelse om, hvad der bør og ikke bør inkluderes. Dine hobbies og interesser bør kun skrives på CV’et, hvis de er relevante. De kan f.eks. hjælpe med at demonstrere visse færdigheder og kompetencer eller omhandle sociale- og fællesskabsaktiviteter. På den måde kan den potentielle arbejdsgiver både få nogle fingerpeg om, hvordan du er som person og om dine interesser. Det anbefales at inkludere dem, fordi det er en god måde til at skille dig ud fra dine konkurrenter. Det viser den potentielle arbejdsgiver lidt af din personlighed og giver dig dermed en bedre chance for at få et interview.

Opret dit professionelle CV nu

Bør du oplyse hobbies og interesser på dit CV?

Spørgsmålet kan både besvares med ja og nej. Det, der taler for at oplyse dine hobbies på dit CV, er, at det kan:

  • Hjælpe dig med at vise din personlighed, hvilket i nogle tilfælde kan være en ekstra fordel
  • Fremhæve værdifulde færdigheder alt afhængigt af den branche, du søger arbejde indenfor
  • Hjælpe dig til at skille dig ud fra mængden af ansøgere, især når konkurrencen er stor

Omvendt kan det også give et negativt resultat at oplyse dine hobbies. Her er nogle årsager til, hvorfor du bør udelade dem:

  • Ofte er de ikke relevante for den stilling, du søger, og den potentielle arbejdsgiver er muligvis ikke interesseret i dem.
  • Tvivlsomme eller usædvanlige hobbies kan underminere din ansøgning og få arbejdsgiver til at miste interessen.
  • De kan også være spild af værdifuld plads på dit CV, der kunne være brugt på mere relevante oplysninger som uddannelse og erhvervserfaring.

Hvor vidt du vælger at oplyse dine hobbies på dit CV eller ej, bør fuldstændig afhænge af den mængde erhvervserfaring du har, den stilling du søger og branchen. Nedenfor er der et afsnit, der kan hjælpe dig med at beslutte, om du skal inkludere afsnittet med hobbies og interesser på dit CV.

Eksempler på situationer, hvor hobbies og interesser tilfører ringe værdi

Afhængigt af de specifikke omstændigheder er der situationer, hvor det ikke bidrager med noget at inkludere dine hobbies på dit CV. For eksempel har kandidaterne nedenfor overhovedet ikke nogen grund til at inkludere hobbies på deres CV.

  • Kandidater med mange års professionel erhvervserfaring

Lad os tage et eksempel, hvor du har 5-10 års erfaring fra IT projektledelse. Hvis du søger en tilsvarende stilling i samme branche, hvorfor ville du så inkludere hobbies og interesser? Du burde hellere koncentrere dig om at tilføje relevante oplysninger om din erfaring og fokusere på, hvilke resultater og mål du har opnået. De mange års erfaring får dig til at skille dig ud fra mængden.

  • Når du har almindelige interesser

Alt, hvad du vælger at inkludere på dit CV, skal tilføre værdi til CV’et. Der er intet i vejen med hiking, at se film eller være socialt anlagt, men det giver ikke nogen værdi at føje det til dit CV. Der er også sandsynlighed for, at de fleste af de andre kandidater har lignende interesser. Og du har næppe hørt om tilfælde, hvor arbejdsgivere har brug for medarbejdere med interesse i at se film.

Opret dit professionelle CV nu

Hvornår du bør oplyse hobbies og interesser på dit CV

Nu, hvor du ved, hvornår du ikke skal tilføje hobbies til dit CV, er der også tilfælde, hvor det kan være en fordel at gøre det modsatte. Se eksemplerne nedenfor.

  • Kandidater uden erfaring

Kandidater med ingen eller kun lidt erhvervserfaring indenfor det felt, hvor de søger arbejde, kan have svært ved at demonstrere deres evner og færdigheder. Hvis du som studerende er nødt til at udarbejde et CV for at søge om en praktikplads, har du næppe nogen relevant erhvervserfaring. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at oplyse hobbies og interesser om f.eks. at deltage i klubkampe, lokalt socialarbejde og organisationer som Røde Kors, der kan åbne op for muligheder for at demonstrere færdigheder som lederskab og teamwork.

  • Når du søger en lederstilling uden at have ledererfaring

Arbejdsgivere kræver i reglen ledererfaring til lederstillinger. Imidlertid er en leder nødt til at starte et sted, og hvis du ingen ledererfaring har i professionelt regi, kan du muligvis demonstrere lederkvaliteter, du har opnået i andre sammenhænge som f.eks. holdkaptajn, bestyrelsesformand eller formand for en forening.

  • Kandidater med hobbies, der har relation til den stilling, de søger

Hvis du har hobbies, der direkte kan kædes sammen med det område, hvor du søger arbejde, kan det være en fordel at oplyse dem på dit CV. Sådanne hobbies fanger i reglen arbejdsgivers interesse, og gør det mere sandsynligt, at du får jobbet. Hvis du f.eks. angiver webudvikling som en interesse, og du også har en personlig hjemmeside, kan det være en rigtig god måde at gøre opmærksom på dine færdigheder og interesse for branchen.

  • Kandidater, der ønsker et karriereskift

Det kan være hårdt at søge stillinger for kandidater, der ønsker at skifte karriere. I de fleste tilfælde har du ikke nogen direkte arbejdserfaring fra tilsvarende stillinger, som den du søger, hvilket gør det vanskeligt at få jobbet. Hvis du imidlertid har personlig interesse i det nye arbejdsområde, er det værd at nævne det, da det kan dokumentere færdigheder og motivering. En advokat, der ønsker at blive rejseskribent kan have problemer med at opnå et jobinterview, hvis han eller hun udelukkende angiver sin juridiske erfaring på CV’et. Hvis han eller hun derimod tilføjer nogle oplysninger om sin lidenskab for at rejse og skrive, kunne CV’et blive mere relevant for jobansøgningen og dermed opnå respons fra en potentiel arbejdsgiver.

Fordele ved at oplyse dine hobbies og interesser

Arbejdsgivere ansætter mennesker til at arbejde for dem. Med andre ord foretager de en investering i mennesker. I dette tilfælde vil de altid være på udkig efter fingerpeg i kandidaternes ansøgning for at lære mere om deres interesser, færdigheder og kompetencer. Disse tre ting er dem, der hjælper dem med at beslutte, hvor vidt du passer til stillingen eller ej. Nogle fordele ved at oplyse dine hobbies i dit CV er:

  • Det hjælper arbejdsgivere med at få detaljerede oplysninger om dig
  • Nogle hobbies vil give arbejdsgiver en forståelse for, hvem du er udenfor kontoret
  • Det kan være et lettilgængeligt emne til smalltalk under interviewet, før I går i gang med den mere seriøse del
  • Hobbies, der inkluderer fritidsaktiviteter som sport og motion, kan indikere, at du er sund og i god fysisk form
  • Engagement i velgørenhed og socialarbejde kan indikere fremragende samarbejdsevner

De hobbies, du beslutter at oplyse på dit CV, afslører en mængde information om dig. Sørg for, at det er relevant for det arbejdsområde, du søger arbejde indenfor. Bilag til dokumentation vil give en yderligere fordel. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du føjer dine interesser til dit CV, kan du også se nærmere på de forskellige CV-eksempler, som du kan downloade kvit og frit.

Opret dit professionelle CV nu

Hvor skal du indsætte interesser og hobbies?

Afsnittet med hobbies er valgfrit. Hvis du placerer det i den øverste del af dit CV, kan det give et forkert indtryk af, at du ikke ved, hvordan du skal prioritere. Hobbies har heller ikke større betydning for arbejdsgivers beslutning om at ansætte dig end din erhvervserfaring og dine kvalifikationer. Dette afsnit bør være kortfattet og optage mindre plads. Der er dog sjældne tilfælde, hvor hobbies er mere vigtige end erhvervserfaring, f.eks. hvis du er nyuddannet og søger om en stilling som fodboldtræner i en folkeskole, kan det godt være, du vil nævne en divisionskamp, du har vundet for nylig eller på anden måde har været involveret i.

Relaterede artikler

Mere end 112.872 brugere har allerede oprettet deres CV

Med CVmaker kan du nemt og hurtigt oprette et iøjnefaldende og professionelt CV på kun 15 minutter.

Opret dit CV

Du har 65% større chance for at få et job.